Kategoriarkiv: Trends og tal

Mobile brugere overhaler desktop i webstatistik

Hvor mange mobile besøg får et dansk website? Hvis man leder efter et gennemsnitstal, skal man passe på – for tallene peger ikke entydigt i samme retning.

Antallet af mobile brugere har været stigende i mange år. Hvornår stabiliserer tallene sig? Efter at have kigget tallene fra januar igennem, er jeg begyndt at se et mønster tegne sig: Vi skal nok ikke forvente, at tallet stabiliseres. Tvært imod kan vi begynde at ane en stigende diversitet.

FDIM offentliggør statistik fra deres medlemmer på deres website. Tallene er ikke repræsentative for alle danske websites, men det er en samling af nogle af de mest besøgte mediesites i DK. På den måde kan det give os en idé om, hvor mange der anvender mobil vs. tablet vs. desktop på nettet i Danmark.

Gennemsnitligt 35% besøg fra smartdevices i DK

Tager man gennemsnittet af mobil- og tabletbesøg, er tallet rigtig nok i stigning. For januar er det gennemsnitlige tal for besøg ca. 35% for smart devices (visits for mobil og tablet).

Grafen viser at 19% af sidevisninger kommer fra mobilen og 16% kommer fra tablets.
Grafen viser, at 19% af besøgene kommer fra mobilen og 16% kommer fra tablets.

Men mere interessant er det, at der er stor spredning – de sites med færrest mobilbesøg har under 10% mobile besøgende (visits ekskl. tablets), mens siderne med flest mobile besøg har over 50%.(visits ekskl. tablets),

Flere mobil- end desktopsbesøg

Det er særligt interessant, at vi nu ser adskillige websites, hvor mere end halvdelen af besøgene er fra mobile brugere. Ud af top 250 er der 34 af websites, hvor under halvdelen af besøgene vises på desktop (jf. FDIMs statistik fra januar 2014).

Det site, der har den største andel af mobile besøg, er voresborn.dk, hvor 57% i januar besøger websitet på mobilen (visits, resten på desktop og tablet).